Foreningen

02. Januar 2012

Vejen til den Liberale Fristad – en plan i 4 faser

Vi ønsker at oprette en Liberal Fristad, idet vi mener, at det ikke længere er muligt, at rede Danmark fra velfærdsstaten. Se argumentationen for dette her

Hvordan vi vil opnå dette, kan groft sagt skitseres i en plan med 4 faser. I skrivende stund er vi i Fase 1 og på vej over i fase 2. Der er mange ting, som vi ikke kan forudsige, hvor planen også er ret løst formuleret.

To spørgsmål kan ikke besvares med en plan som denne:

  1. Hvilken form vil en Liberal Fristad have? Kan det lade sig gøre at etablere Fristaden indenfor rammerne af den danske stat eller bliver vi nød til at løsrive os helt?

  2. Hvordan vil en Liberal Fristad se ud? Da vi er demokrater, vil det være op til borgerne i Den Liberale Fristad, at bestemme dette i detaljer men formålet er, at skabe et Liberalistisk samfund, hvor den enkelte har størst mulig frihed uden at dette begrænser andres ret til samme frihed.

Fase 1. Udbredelse af Ideen.

I denne fase udbredes kendskab til Ideen om den Liberal Fristad. Formålet er at starte en debat om hvordan en fristad kan skabes og at samle en gruppe af interesserede Liberale Ildsjæle, som kan arbejde videre på projektet. Vi bruger primært Facebookgruppen: Liberal Fristad –NU, internet siden: Liberalfristad.dk og artikler på 180grader.dk som debatforum
 

Fase 2. Organisering

Når der er skabt nok interesse for sagen, kan vi begynde at organisere os i en forening. Organiseringen har til formål dels, at organisere selve skabelsen af en Liberal Fristad på et specifikt geografisk sted. Dels at formulere og promovere den politiske filosofi bag den Liberale Fristad.
 

Fase 3. Kolonisering

Når organiseringen af en forening er færdig, er det tid til, at vælge i hvilken kommune vores Liberale Fristad skal ligge. Det smarteste ville være vælge en mellemstor kommune med en stor Liberalt indstillet befolkning. Når kommunen er valgt, er det tid til at begynde at bosætte os i den valgte kommune. Vi kan accelerere tilflytningsprocessen ved at danne et boligselskab som skal stå for at opkøbe lejligheder og huse og udleje dem som værelser til studerende Liberalister.  
 

Fase 4. Magtovertagelse

Når vi er mange nok samlet i samme kommune, kan vi begynde at få valgt vore egne politikkere ind i det lokale byråd. Lidt efter lidt kan vi begynde at påvirke politik i den retning vi ønsker. Når vi er stærke nok, vil vi kunne opnå endemålet: Den Liberale Fristad.

 


04. December 2011

Carina flytter nok ikke til den Liberale Fristad

Den aktuelle debat om Karina som tjener mindre ved ærligt arbejde på et gartneri, end Carina modtager i kontanthjælp underbygger blot tidligere indlæg på www.liberalfristad.dk. Når hårdtarbejdende Karina skal betale en tårnhøj skat til Kontanthjælpsmodtageren Carina, som har støre indkomst end Karina og som ikke på nogen måde bidrager positivt til samfundet, er det et bevis på, at Danmark er et af de mest uretfærdige lande i verden.  

I den liberale Fristad Skal både Karina og Carina være

velkomne. Carina skal dog ikke regne med, at kunne leve det søde statsstøttede

liv hos os. Til gengæld kan Karina se frem til, at hun kan få lov til, at beholde langt flere af de penge hun tjener, betale lavere moms når hun køber ind og blive fri for at betale tåbelige afgifter som for eksempel fedtafgift på mad og registreringsafgift på biler.

Når alt kommer til alt, ser vi nok ikke meget til Carina i den Liberale Fristad, med mindre hun på et tidspunkt skulle få lyst til at forsørge sig selv og få et arbejde ligesom alle os andre.

 


07. November 2011

Løsningen er en Liberal Fristad

Vi har i tidligere indlæg gjort rede for, at Danmark er et af den demokratiske verdens mest ufrie lande (se Danmark er det mest ufrie lande i den demokratiske verdenn) og at denne tilstand er umulig at ændre (se Danmark kan ikke reddes fra Velfærdssamfundet, men du kan redde dig selv). Vi kan ikke leve frit i Danmark og vi kan ikke ændre tingenes tilstand. Du kan ikke både bo i Danmark og leve i frihed. Sådan er det bare. Det ville være at stikke sig selv blår i øjnene at tro andet!

Liberal Fristads løsning er, at vi frihedselskende liberalt indstillede mennesker, bryder ud af velfærdsstaten og skaber vores eget samfund. Bryder med ufriheden og undertrykkelsen og opbygger et ægte liberalt samfund.

Hvis vi samler 20.000 liberalister ville vi kunne overtager magten (helt demokratisk naturligvis) i en kommune med 35.000 indbyggere. Det samme indbyggerantal som velfungerende lande som Monaco og Lichtenstein har. Allerede inden vi får flertallet, vil vi kunne påvirke udviklingen i liberal retning. Når flertallet er sikret, kan vi opbygge vores eget Liberalistiske samfund, som vi ønsker det.

Endemålet er en Liberal Fristad enten indenfor rammerne af staten Danmark eller hvis det ikke kan blive anderledes som en suveræn stat. Vi ønsker naturligvis et godt forhold til resten af Danmark og vil helst finde en løsning, hvor vi kan bibeholde gode relationer, åbne grænser og frihandel og måske endda samarbejde på områder hvor dette kunne være fordelagtigt.

Men vi må være forberedt på at den socialdemokratiske velfærdsstat, ikke vil være særligt venligt stemt overfor de som ikke længere ønsker den. Derfor må vi være forberedt på, at fuld løsrivelse fra Danmark kan blive nødvendig. En ensidig løsrivelse vil kunne blive mødt med boykot og blokade af Danmark, hvorfor det ville være fordelagtigt at have beliggenhed ved kysten og have kontrol over en havn.  

En Liberal Fristad skal være et fristed for alle undertrykte liberalt indstillede mennesker. Et liberalismens hjemland hvor alle som ønsker at leve i frihed i et liberalistisk samfund, skal være. Med lukkede sociale kasser, lave skatter, en åben markedsøkonomi, fri handel med alle andre lande og ingen begrænsninger på hvem som må immigrere og få arbejde vil vores Liberale Fristad hurtigt udvikle sig til en regulær Liberal Fristat!

 


27. Oktober 2011

Danmark er det mest ufrie lande i den demokratiske verden.

I Danmark er brandbeskatning af borgerene, favoriseringen af specielle grupper, en systematisk ensretning af befolkningen og undertrykkelse af anderledestænkende institutionaliseret i helt ekstrem graden.

Opkrævning af skatter er per definition en krænkelse af individets frihed, idet staten frarøver individet dets ejendel. Skatteopkrævning kan kun retfærdiggøres med nødvendigheden af at staten skal bruge ressourcer til opretholdelse af helt basale og almennyttige funktioner. Disse almennyttige funktioner skal naturligvis være af en sådan natur, at de kommer alle borgere til gode (Politi, Forsvar, Infrastruktur) og ikke kun nogle udvalgte grupper.

I Danmark bruger staten kun en meget lille del af de opkrævede skatter på almennyttige disse funktioner. Faktisk går lagt de fleste inddrevne skattemidler målrettet til, at forsøde tilværelsen for nogle enkelte grupper af borgere (Børnefamilier, Pensionister, ”Kunstnere”, Borgere på passiv forsørgelse, Studerende og Offentligt ansatte).

Indrømmet: En stor del af borgerne i disse favoriserede grupper betaler også en høj skat. Men det bliver systemet ikke mere retfærdigt af. Godt nok får disse borgere ”noget for pengene” men de vælger jo ikke selv at deres penge skal gå til disse netop de ydelser som staten vælger at give dem. Dette valg er truffet for dem af bedrevidende embedsmænd i velfærdsstaten. Også disse borgeres frihed krænkes.

Også i mere jordære ting end skatte- og fordelingspolitikken er Danmark et ufrit land. Stort set alle områder af den almindelige danskers hverdagsliv er detailreguleret af regler, love og afgifter. Politikere og holdningsmonopolets medier forsøger ikke engang længere at skjule formålet med alle disse regulerende tiltag. Vi skal alle ensretning. Vi skal alle være slanke, finkulturelt interesserede, P1-lyttende, kønsneutrale, ikke-rygende, blege (ikke solarier-brun), elbil-kørende, økologiske gulerods gnaskende socialdemokrater med 2 børn, ansat i det offentlige som ALDRIG går rundt med lommekniv i lommen.

Ensretningen er allerede slået igennem i en sådan grad, at vi alle ved helt præcist, hvad der forventes at vi skal mener. Hvad der er ”rigtigt” og hvad der er fy-fy.

Et tanke eksperiment: Forestil dig at lakridspiben først var blevet opfundet i dag og nu skulle lanceres og markedsføres. Hvordan ville et rygningens-forherligende stykke slik målrettet til børn mon blive modtaget? Lakridspiben ville naturligvis blive øjeblikkeligt blive forbudt og de stakkels driftige producenter ville blive dyppet i tjærer, rullet i fjer og jaget ud af den danske velfærds-landsby med smagsdommer-sherifferne i hældende. Det samme ville ske hvis man i dag skulle introducere, sodavand, alkohol, sex, aborten, pornoen, pengekonceptet, den private ejendomsret, liberalismen og så videre og så videre. Det gælder altså om at holde fast i de friheder vi endnu har!

I Danmark nøjes velfærdsstaten ikke med at begrænse borgernes frihed, den hjernevasker og ensretter aktivt sin befolkning. Heldigvis er der mange som ikke vil være med mere. Disse frihedselskende borgere samler sig om den Liberale Fristad.

 


10. Oktober 2011

Danmark kan ikke reddes fra Velfærdssamfundet, men du kan redde dig selv.

Velfærdssamfundet har nu vokset sig så stort at dets vækst ikke længere kan stoppes. Det eneste vi kan gøre er at lade det bryde sammen under sin egen vægt. Forklaring følger!

Lider man af den vrangforestilling, at man ved rationel argumentation kan overbevise flertallet af befolkningen om at det er uretfærdigt at nogle borgere skal betale mere i skat end andre eller at staten ikke bør have ret til at diktere at vi alle helst skal cykle og spise fedtfattig mad og ikke ryge eller gå med kniv, vil man hurtigt blive klogere.

Borgerligt liberale argumenter imod velfærdssamfundets lyksaligheder bliver af Holdningsmonopolet (DR, TV2, Politiken, Information osv.) præcenteret med ”det-er-altid-synd-for-nogen” -vinklingen. Det er den vinkling hvor en grædefærdig enlig moder ukritisk bliver interviewet om at hun ikke ”har råd til” både skiferie, 3 ugers sommerferie, en ny bil, fast-food og smøger hver dag og betale lejen af den store fine 3 værelses lejlighed på Østerbro.

DR, TV2, Politiken og Information og flere andre medier gør sig bemærkede ved enten at være ejet af selvejende institutioner eller af staten. De er i realiteten kontoleret af røde journalister som vil ”rede verden” fra de onde onde liberalister.

Løsningen på dette problem ligger lige for. Afskaffes Holdningsmonopletmonoplet, for eksempel ved at privatisere Danmarks Radio og TV2, kan debatten gøres fri og vi vil få en fair chance for at fremføre vore argumenter. Dette er imidlertid ikke nogen realistisk mulighed.

På trods af at vi de sidste 10 år har haft en borgerlig regering, er det ikke lykkedes at få privatiseret TV2 eller få liberaliseret radiomarkedet.  Årsagen til dette er, at en udfordring af Holdingsmonopolets privilegier altid vinkles (af selvsamme holdningsmonopol) som ”ødelæggende for demokratiet”. Den slags argumenter får Dansk Folkeparti og en hel del af de blødere V- og K- politikkere til at løbe skrigende bort.

Vi kan ikke afmontere hverken velfærdsstaten eller holdningsmonopolet fordi vi ikke har et stærkt nok flertal. Og vi kan ikke opnå et liberalt flertal da holdningsmonopolet fordrejer vores argumenter. Ringen er sluttet, det er en ond cirkel som ikke kan brydes. Imens vokser velfærdsstaten sig større og større og kan kun afmonteres ved, at den til sidst vil bukke under for sin egen vægt.

Danmark kan ikke reddes fra Velfærdssamfundet, men vi liberale kan redde os selv- vi kan skabe vores egen liberale fristad!


4. Oktober 2011

”Hvorfor flytter du ikke bare ud af landet, hvis du ikke kan lide vores fine velfærdssamfund?”

Hvor ofte er man ikke blevet mødt med netop dette spørgsmål, når man har argumenteret for et mere liberalt samfund. Sandheden er at de fleste af os liberalister, kan lide at bo i Danmark på trods af velfærdsstatens ulyksaligheder.

Men hvad nu hvis der var en mulighed for at bo i et mere frisindet og retfærdigt samfund uden at skulle forlade Danmark. Det er der nu, med den liberale fristad

“Democracy is not freedom. Democracy is two wolves and a lamb voting on what to eat for lunch. Freedom comes from the recognition of certain rights which may not be taken, not even by a 99% vote.” Marvin Simkin Los Angeles Times i 1992

I Danmark har vi demokrati men ikke megen frihed. Velfærdssamfundet har udviklet sig fra et fint ideal om at hjælpe dem som ikke kunne klare sig selv, til at være et paradis for velorganiserede pressionsgrupper, som frit kan stemme sig til statens (og dermed dine) skattepenge. Staten finansierer i dag børnefamilierne, pensionisterne, de arbejdsløse, ”kunstnere”, landbruget, studerende, den samlede offentlige sektor og så videre og så videre. Listen er lang og det vil være for omfattende at nævne alle.

Regningen sendes til alle os andre, som så til gengæld ikke får del i ydelserne, da vi jo ikke tilhøre nogen speciel pressionsgruppe. Det er op til os selv at gøre noget ved problemet der kommer ikke nogen og hjælper os. Tvært imod har 10 år med borgerlig regering kun gjort situationen værre!

Da vi ikke kan stemme os til retfærdighed ved folketingsvalg, foreslår vi at vi liberalt sindede samles i vores egen fristad. En fristad hvor den enkeltes frihed kommer først og før alt andet. En fristad hvor ingen skal betale for andres udgifter men hver betaler sit og alle har den samme skatteprocent. En fristad hvor staten ikke driver virksomhed, ikke har monopol på medierne og ikke påtvinger indbyggerne ”de rigtige” holdninger, værdier eller leveveje. En rigtig liberal fristad.

___________________________________________

Er du også træt af at leve i et ufrit samfund?

Er du også træt af at alting er forbudt eller ”adfærdsreguleret” med skatter og afgifter?

Er du også træt af misundelsesskat?

Er du også træt af at andre folk kan stemme sig til dine skattekroner?

Er du også træt af at skulle holde live i et forvokset, ueffektiv, dovent og bureaukratisk offentligt system?

Er du også træt af de statslige mediers holdningsmonopol?

Er du også træt af at du ikke kan komme igennem med dine holdninger?

Er du også træt af at blive fremstillet som en idiot, tosse eller superegoist?

Er du også træt af at blive mødt med en holdning om at ”Du kan da bare skride ud af landet, hvis du ikke kan lide Danmark som det er”?

…Så vær med til at skabe en Liberal Fristad!

 

Reklameindtægter bliver ubeskåret brugt til at reklamere for Den Liberale Fristad

Reklameindtægter bliver ubeskåret brugt til at reklamere for Den Liberale Fristad

 

Liberal Fristad